Sygdomme, ukrudt og insekter betragtes som skadelige for rekreative grønne områder som golfbaner, parker og fodboldbaner. De, der spiser eller ødelægger vores planter, kaldes et fælles navn for skadevoldere. Dog dækker det ikke skader forårsaget af varmblodede dyr, som vildsvin og spillere.
At passe de grønne områder rigtigt, så vinteren går godt, græsplanten er sund og konkurrencedygtig, giver en græsplæne af høj kvalitet. Faktabladene om pleje omhandler optimal etablering, pleje, vanding og mekanisk indsats på græsset. Ifølge IPM er pesticider kun en sidste udvej, men når det er nødvendigt, er det vigtigt, at sprøjtningen udføres korrekt. Derfor er der et faktablad, der kun omhandler sprøjteteknologi.
I forbindelse med IPM, er det vigtigt at finde græsarter - sorter, der er resistente over for sygdomme, har modstandsdygtighed over for ukrudt, og kan trives i de lokale jordbunds- og klimaforhold. Græssets egenskaber styres af gener. Gennem udvælgelsen af særligt gode græsplanter har vi fået græsarter, der har de kvaliteter vi ønsker. Det gælder synlige karakteristika samt andre mindre synlige træk, som tæthed og farve, vækstpotentiale, bære tolerance, frost tolerance og modstand mod sygdom. At vælge det rigtige græs er meget vigtigt. Græs, der trives på én golfbane, trives ikke nødvendigvis på en anden. I mere end 30 år er græs til græsarealer systematisk testet under nordiske forhold. Rapporter fra disse prøver, og praktisk erfaring, giver et godt grundlag for at vælge den rigtige græssort. Valget af græs er baseret på klima og jordforhold, samt krav til spilkvalitet, klippehøjde, miljøhensyn og tilgængelige ressourcer til pleje.
Det skal dokumenteres, at principperne for IPM følges af ledelsen af golfbanen. Tilsynsmyndighederne i Norden har et lidt forskelligt fokus på, hvordan dette skal gøres på grundlag af nationale prioriteter. De tre skemaer, der findes her, er beregnet som eksempler og kan om nødvendigt tilpasses lokale variationer. Myndighederne kan komme med mere specifikke nationale retningslinjer og så er det selvfølgelig dem, der gælder for dokumentation af IPM. Det er derfor vigtigt at finde ud af, hvilke regler der gælder for det pågældende land og kommune, hvor golfbanen er placeret.
Forvaltning af græsarealer efter IPM-principper betyder, at alternative midler og metoder bør vælges, før man overvejer anvendelsen af kemiske plantebeskyttelsesmidler. For græsplæner er udvælgelsen af ikke-kemikalier relativt begrænsede, men der er meget erfaring og løsninger blandt de nordiske greenkeepere. Disse erfaringer og idéer, kan du med fordel afprøve i lille målestok på din egen bane, før du bruger kemiske pesticider. På denne måde kan vi øge vidensgrundlaget om alternativer til kemiske plantebeskyttelsesmidler. Samtlige faktablade, indeholder kontaktoplysninger for greenkeepere i Sverige, Danmark og Norge med lang erfaring i det pågældende område som faktabladet beskriver, og de er glade for at tilbyde rådgivning og erfaring, hvis du ønsker at kontakte dem.
STERF is a research foundation that supports existing and future R&D efforts and delivers ‘ready-to-use research results’ that benefit the Nordic golf sector. STERF was set up in 2006 by the golf federations in Sweden, Denmark, Norway, Finland, Iceland and the Nordic Greenkeepers’ Associations.